Er det usundt at snooze?

Det er ikke usundt at snooze: det, du har læst om det, holder ikke. I 2024 offentliggjorde Journal of Sleep Research to studier af Tina Sundelin, Shane Landry og John Axelsson: en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.732 voksne om morgenvaner, og et separat laboratorieforsøg med 31 vante snoozere, hvis søvn blev registreret med polysomnografi. Tallene stammer fra laboratoriedelen: en halv times snooze kostede de 31 deltagere omkring seks minutters søvn, forringede ikke deres præstation i kognitive tests umiddelbart efter opvågningen, og holdt, lidt overraskende, den endelige opvågning ude af den dybe søvn.

Hvorfor har vi så bygget et vækkeur helt uden snooze-knap? Fordi anklagen mod snooze aldrig rigtig handlede om din hjerne. Den handler om, at du klokken 06.40 ikke er til at stole på.

Lad os få det på bordet med det samme: vi laver Risly, et vækkeur uden snooze-knap, så vi har en åbenlys interesse i spørgsmålet. Derfor lander siden her også på det stik modsatte af, hvad du ville forvente fra os: forskningen siger, at snooze ikke skader dig, og hvert eneste studie, vi bygger det på, står med link nederst på siden.

Hvad koster det egentlig at snooze?

At snooze koster omkring seks minutters søvn (Journal of Sleep Research, 2024), og cirka 27 minutter af din morgen (SLEEP, 2022). De to tal bliver konstant blandet sammen, og det er den sammenblanding, hele snooze-debatten hviler på. Seks minutter forsvinder i afrunding på en nat på syv timer. 27 minutter er forskellen på at spise morgenmad siddende og at løbe efter toget. Det store tal kommer fra et helt andet datasæt: i 2022 fulgte Mattingly og kolleger i SLEEP 450 medarbejdere med wearables. 57 % var snoozere, de sov ikke mindre end de øvrige og var ikke mere søvnige, men der gik omkring 27 minutter, fra deres første alarm ringede, til de forlod sengen, mod omkring otte minutter for de øvrige.

Søvninerti gør dig ikke bare træt: den gør dig til en dårlig beslutningstager i op til en time, og den sætter ind i præcis det sekund, hvor din telefon beder dig træffe en beslutning. Wertz og kolleger målte i JAMA i 2006, at præstationen i de første minutter efter opvågningen var dårligere end efter 26 timer i træk uden søvn. Lynn Trottis oversigtsartikel fra 2017 i Sleep Medicine Reviews beskriver den grelle ende af samme tilstand, søvndrukkenhed, og henviser til Ohayons befolkningsdata, hvor omkring hver syvende voksne havde oplevet en forvirret opvågning inden for det seneste år. Snooze-knappen er altså et valg, der bliver rakt til den mest inkompetente udgave af dig, der findes.

Hvad viste studiet fra 2024 egentlig?

Studiet fra 2024 (Sundelin, Landry og Axelsson i Journal of Sleep Research) viste, at snooze er udbredt, og at det ikke gør det, du har fået fortalt. Det bestod af to dele. Først en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.732 voksne om, hvordan de vågner: 69 % svarede, at de i det mindste nogle gange bruger snooze eller flere alarmer, og de, der gjorde det, var oftere aftenmennesker og yngre end dem, der ikke gjorde. Ikke dovne. Bare mennesker, hvis krop gerne vil op senere end deres kalender.

Hvor mange det drejer sig om, blev først for alvor gjort op i 2025, da Rebecca Robbins og kolleger fra Brigham and Women’s Hospital i Scientific Reports gennemgik 3.017.276 søvnsessioner fra 21.222 brugere af søvn-appen Sleep Cycle. 55,6 % af søvnsessionerne sluttede med et tryk på snooze, de sessioner brændte i gennemsnit omkring 11 minutter af, og 45 % af brugerne snoozede på mere end 80 % af deres morgener. Snooze er med andre ord ikke et sidespring, man kan tale nogen fra. For næsten halvdelen er det simpelthen sådan, en morgen ser ud.

Spørgeskemadelen siger intet om søvn eller kognition; den handler kun om vaner. Tallene kommer fra laboratoriedelen af samme studie i Journal of Sleep Research: 31 vante snoozere lå to morgener i søvnlaboratoriet, den ene med en halv times snooze, den anden med opsang ved første alarm. De mistede omkring seks minutters søvn. De klarede sig ikke dårligere i hovedregning, episodisk hukommelse, arbejdshukommelse eller Stroop-testen (på tre af målene endda en anelse bedre), og der var ingen tydelig effekt på kortisolrespons, søvnighed, humør eller nattens søvnarkitektur. Forfatternes forklaring vender folkeviden på hovedet: snooze-perioden holder den sidste opvågning ude af N3, den dybe søvn, der giver den værste tåge.

Man skal ikke overfortolke det. 31 deltagere er et lille hold, de var alle sammen vante snoozere, der falder let i søvn igen, og snoozen var sat til en halv time. Forfatterne skriver det selv med deres Bayes-faktorer: flere af de kognitive resultater kræver mere data, før nogen kan læne sig op ad dem. Studiet siger intet om den, der stiller fem alarmer over halvanden time, og intet om, hvad snooze gør over ti år. Til gengæld punkterer det ret grundigt den påstand, der cirkulerer mest: at ni minutters snooze "starter en ny søvncyklus" og ødelægger dagen. Der findes ingen evidens for det.

Hvorfor skal man så holde op med at snooze?

Man skal holde op med at snooze, fordi det gør en forsinket, ikke fordi det er skadeligt. Prøv at tælle, hvad snooze reelt har kostet dig det seneste år. Ikke i søvnkvalitet, men i togafgange. I mails du sendte fra bussen, fordi mødet var startet. I den morgen hvor du kom ind på arbejdet uden at have spist, med skjorten i hånden, og hvor du sagde, at der var kø.

Det er den regning, snooze skriver. Seks minutters tabt søvn kan de fleste leve med. Fyrre minutters ubemærket forsinkelse to gange om ugen kan de færreste. Det er derfor, vi ikke argumenterer for, at snooze er farligt; vi argumenterer for, at det er upålideligt. Du kan ikke betro dig selv en knap, der udskyder alt, når du er blevet vækket midt i dyb søvn.

Et opdigtet eksempel til illustration, ikke en forsøgsperson. Maja er 29 og lukker en vuggestue op i Aalborg klokken 06.30. Alarmen står på 05.15, bussen kører 06.02, og den tirsdag nåede hun begge dele, men først efter fire tryk på snooze. Spørger man hende, kan hun gøre rede for det første og det sidste; de to i midten er der ikke noget af, hverken valg eller erindring, bare en telefon der blev tavs igen. Regningen for den morgen blev ikke skrevet i minutters søvn, men i en morgenmad hun spiste stående med overtøjet på.

Findes der et vækkeur uden snooze-knap?

Ja. Risly er et vækkeur uden snooze-knap, og det eneste sted, hvor problemet kan løses, er netop i selve knappen. Du kan ikke tage en beslutning på forhånd om at "lade være med at snooze": den beslutning bliver overskrevet af en person, der er halvt bevidstløs. Så vi har fjernet den. Der er ingen snooze-knap i Risly. Alarmen stopper først, når du har løst en mission: scannet et objekt med kameraet i et andet rum, regnet en række regnestykker, rystet telefonen eller taget armbøjninger, som kameraet tæller. Mekanikken bag et vækkeur uden snooze har vi beskrevet for sig.

Det handler ikke om sundhed. Det handler om at kunne regne med sig selv om morgenen. Du sover ikke bedre af at bruge Risly. Du kommer bare op.

Hvorfor lever snooze-myten videre?

Snooze-myten er så sejlivet, fordi den passer perfekt til en bestemt slags moral: det, der føles behageligt, må være skadeligt, og den, der har det svært om morgenen, må have gjort noget forkert. Det er en fortælling, der sælger både lamper, kosttilskud og bøger om at stå op klokken fem, og den kræver ikke en eneste kilde, fordi ingen har lyst til at forsvare snooze-knappen offentligt.

Der er også en praktisk grund: det er nemmere at skrive "snooze ødelægger din søvn" end at forklare, hvad søvninerti er, og hvorfor det er beslutningsevnen og ikke søvnkvaliteten, der er problemet. Den første version er en advarsel. Den anden er en forklaring, og den kræver, at læseren gør noget andet end at få dårlig samvittighed.

Og for at være helt tydelig, for det er lige nøjagtig her, en app som vores ville have en interesse i at lyve: hvis snooze var farligt, ville det være en langt bedre historie for os. Det er det bare ikke. Vi har fjernet knappen, fordi den gør dig forsinket, ikke fordi den gør dig syg.

Hvad betyder det, hvis du snoozer hver morgen?

Snoozer du hver morgen, betyder det som regel, at du ligger for lidt i sengen, eller at din alarm er stillet på et tidspunkt, du selv er holdt op med at tro på. Snooze er nemlig oftest et symptom, og det er præcis det, studiet ikke svarer på. Snoozer du hver eneste morgen i tredive eller fyrre minutter, er der sjældent noget galt med knappen; der er noget galt med, hvor mange timer der er afsat, eller hvor sent din krop tror, det er. Sover du seks timer og snoozer i fyrre minutter, handler det ikke om disciplin, men om et regnestykke, ingen app kan lave om for dig. Er du derimod aftenmenneske med et morgenskema, er det biologi og ikke karakterbrist, men det kræver en hårdere mekanik end gode forsætter, for gode forsætter er dem, du har prøvet.

Og hvis du vil vækkes blidt, skal du ikke bruge os. Så skal du købe et lysvækkeur, og her er den ærlige sammenligning. Snoozer du ti minutter, står op og møder til tiden, er der i øvrigt heller ingen grund til at lave om på noget: forskningen er på din side, og vi har ikke noget at sælge dig. Risly kræver iOS 26 og findes ikke til Android.

Rimelige spørgsmål